Køkken

Fugning af køkken

Skal du have nyt køkken, eller skal det gamle renoveres eller trænger det til en lille opgradering? Eller er det blot på tide, at de gamle fuger bliver udskiftet med nye og mere holdbare fuger?

Så er Thomas Fugemand din fugemand. Jeg har mange års erfaring inden for fugearbejde i køkken, og jeg sørger for at skabe et godt resultat, der holder i mange år.

Forlæng dit køkkens levetid med godt fugearbejde. Når vi laver mad, bliver køkkenet udsat for lidt af hvert – mados, madrester, snavs og vand. Det kan slide på materialerne, og det kan være skadeligt for vores helbred, hvis der kan gemme sig snavs og bakterier rundt omkring i kroge og under bordplader, hvor det er vanskeligt at gøre rent. Derfor er det vigtigt, at vi passer godt på vores køkken. Med fugning kan vi hjælpe køkkenet lidt på vej til at holde længere, og vi kan bedre sikre det mod vand, snavs og lignende.

Fugning i køkkenet – ikke bare bordplader

Fugearbejde i køkken kan godt være en omfattende opgave, og det er faktisk ikke bare fugning af bordplader, der gør sig gældende her. Køkkenet er nemlig et rum, vi bruger meget, og det udsættes som nævnt for lidt af hvert. Derfor er der mange områder i køkkenet, der kan have godt af fugning. Det kan være alt fra gulve til områder omkring vask, vinduer og lignende.

Thomas Fugemand udfører alle former for fugearbejde i køkkenet, herunder:

  • Fugning af bordplader
  • Fugning af gulve
  • Fugning af sokkel
  • Fugning i vinduer og døre
  • Fugning af vask

Fuger i køkkenet kræver vigtigt håndværk

Fugning i køkkenet er ikke nogen nem opgave, fordi der kan være mange områder, der kræver fugning – og ikke nødvendigvis den samme type. Bordplader kan have godt af en mere blød fugemasse, der lukker rigtigt tæt, mens fugning omkring vask har bedre af en vådrumsfuge, der holder bedre til vand og fugt.

Thomas Fugemand arbejder med nogle af de bedste typer fugemasse på markedet og sørger for, at de passer til hver enkelt opgave. Du slipper dermed for selv at skulle ud og undersøge og investere i forskellige typer fugemasse. Så lad mig klare fugningen af køkkenet, og du får et godt og holdbart resultat, der oven i købet ser flot og professionelt ud.

Fugearbejde er altså et vigtigt håndværk – og skal du have en dygtig fugemand til at klare opgaven, kan du kontakte mig og få et uforpligtende tilbud. Skal der laves fugearbejde i badeværelse eller andre steder i hjemmet? Så er jeg også (fuge)mand for opgaven!

Få et tilbud

Udfyld formularen, så vender vi retur med et godt tilbud på din opgave.